En rejsefortælling!

At stå på busstationen i Dubai iført danske vinterklæder med 3 kufferter i hånden i stegende hede desperat forsøgende at preje en taxi alt i mens jeg forsøger at danne mig et indtryk af den by jeg skal bo i det næste halve år – er et billede jeg vil tage med mig i lang tid.
Mine første uger i Dubai har mildt sagt været fyldt med sjove, underlige, mærkelige og pudsige oplevelser. Først og fremmest kan jeg dog ikke lade være med at være ’blown away’ af hele det projekt, som Dubai er. Finanskrise kan være finanskrise i Dubai er der så meget tryk på, at selvom jeg var forberedt og havde læst på lektien, så må man bare overgive sig. Høj huse på høj huse, endeløse bygningsprojekter, kæmpe shoppings malls, biler af en anden verden og et sammenrend af mennesker med alle verdens nationaliteter.

Dubai er med andre ord for vildt et sted - på samme tid dybt fascinerende og ekstremt frastødende... Man må tage hatten af for den transformation Dubai har været igennem. Bare for at nævne et eksempel: Det er bogstaveligt talt ikke mere end 20 år siden, at hovedvejen gennem Dubai var fyldt med kameler. I dag er det en 16 sporet motor vej. Jeg kunne nævne masser af andre eksempler; ex. i London er Europas største shopping center lige åbnet - 260 butikker til en pris på ca. 17 Mia. DKK. I går åbnede Dubai Mall - 1.200 butikker... så er den konkurrence ligesom lukket. Min personlige favorit er og bliver nu byggeprojektet ’City of Wonders’, hvor man har fået den idé at samle alle verdens vidundere på samme sted. Så man laver kopier af det skæve tårn i Pisa, Taj Mahal, Giza pyramiderne, Colosseum, Eiffel tårnet etc. Lige med den lille tvist, at kopierne bliver en anelse større en originalerne. Ex. bliver Eiffel tårnet i Dubai 20 m højere end det originale... det er da humor på højt niveau og endnu et led i den store plan mod at blive en ’world destination’ i liga med New York, Paris og London. Som ejendomsmægleren, der hjalp mig med at finde en lejlighed så rammende sagde det ”In Dubai you never know…”.

Som sagt fascinerende - men det er nu lidt underligt med det åbenlyse klasseskel. Det ser man selvfølgelig overalt, når man rejser ud til ex. Asien, Sydamerika etc. Men her render der altså ca. 1 mio arbejdere fra Bangladesh, Indien, Sri Lanka rundt i blå kedeldragter for at bygge Dubai op. De knokler fra morgen til aften og bliver efter endt arbejde hentet i busser og kørt ud i ørkenen, hvor de sover i ’labour camps’, indtil arbejdet kalder igen. De fleste af disse arbejdere ser max. deres familie 1-2 uger om året...ja den er ikke helt god!

Forretningsmæssigt har det været noget af en udfordring for Jan (min kollega) og jeg at starte op fra nul. Der er virkeligt mange praktisk ting, der skal være styr på. Vi har naturligt primært fokus på at få det fysiske kontor op og stå og få nogle kunder i biksen. Den helt overordnede status er, at det går fremad med begge dele. Et midlertidigt fysisk kontor skulle gerne være oppe at stå om kort tid, og kundemæssigt skulle vi gerne snart kunne få solgt de første projekter.

Min foreløbige konklusion vedr. det at bo i Dubai er klar; har man ressourcer, så kan man leve pragtfuldt. Jeg sidder eksempelvis lige nu ved poolen på 5 etage i mit lejlighedskompleks og kigger ud over vandet i 30 graders varme. Men Dubai er næppe et sted jeg har lyst til være resten af livet, det er det (selv for mig!) for overfladisk til. Og på et tidspunkt kan man nok ikke holde den kørende på godt vejr og god mad alene… det går dog helt fint indtil videre:-) Jeg skal nok lægge billeder op på bloggen løbende (Dubai, min lejlighed, ørkenen etc.) – ligesom jeg nok skal prøve at komme med små korte opdateringer.